08. aug. 2024 kl. 10:01
363 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Solar Q2: Viser tegn på bedring efter svær start på året ...

En bedring i de danske markedsforhold er med til at løfte stemningen hos den danske el- og VVS-artikelgrossist Solar efter en svær start på 2024.

Det fremgår af regnskabet for andet kvartal, der er offentliggjort torsdag morgen.

Omsætningen går tilbage i andet kvartal til 3,1 mia. kr. fra 3,3 mia. kr. fra samme kvartal året forinden, men den organiske vækst er i andet kvartal forbedret til minus 7,8 pct. fra minus 15 pct. i første kvartal.

Fremgangen drives særligt af Solar Danmark, som så en fremgang i den justerede organiske vækst til minus 1,9 pct. i andet kvartal fra minus 10,5 pct. i første kvartal.

- Vi ser en fortsat forbedring i de danske markedsforhold. I andet kvartal nærmede Solar Danmarks vækst sig et positivt niveau, og vi ser dermed tegn på fremgang. Vi er overbeviste om, at denne positive udvikling fortsætter resten af 2024 og på vores øvrige markeder, siger administrerende direktør i Solar, Jens Andersen.

Solars primære markeder udgør derudover Sverige, Norge og Holland.

Indtjeningsmæssigt så Solar en tilbagegang i bruttofortjenesten til 631 mio. kr. i andet kvartal fra 737 mio. kr. for samme periode sidste år. Samtidig falder selskabets bruttomargin til 20,4 pct. i andet kvartal fra 22,7 pct. for perioden året forinden.

Tilbagegangen tilskrives primært et mindre favorabelt produktmix i særligt Solars produkter indenfor klima og energi, som blandet andet omfatter varmepumper, solpaneler og ladestandere.

Solars driftsresultat (EBITDA) falder til 137 mio. kr. i andet kvartal fra 214 mio. kr. for samme periode sidste år. Dog er det en forbedring fra første kvartal i år, hvor driftsresultatet endte på 88 mio. kr.

De gode takter gør, at Solar kan fastholde deres forventninger til resten af året.

Solars forventninger til 2024 lyder derfor fortsat på en omsætning på 12.500 mio. kr. og et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på omkring 600 mio. kr.

Tabel over Solars regnskab for andet kvartal af 2024:



#

Mio kr.             Q2 2024 Q2 2023 H1 2024 H1 2023 FY 2023

-----------------------------------------------------------

Omsætning              3100    3250    6130    6906  13.031

EBITDA                  137     214     225     494     871

EBITA                    77     159     103     385     648

EBIT                     56     121      66     330     558

Resultat før skat        34     101      28     290     468

Resultat efter skat      25      77      19     222     348

-----------------------------------------------------------

#

Solars forventninger til 2024:



#

Mio. kr.  Ved Q2 2024 Før Q2 2024

----------------------------------

Omsætning      12.500      12.500

EBITDA            600         600

----------------------------------

#



.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her