18. jun. 2024 kl. 06:34
126 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

S&P 500 i 6000 point? Strateger er mere positive efter mi...

Efter sidste uges opmuntrende målinger af inflationen i USA, er der flere strateger som trods amerikanske rekordniveauer øjner endnu højere aktiekurser end tidligere.

Det skriver Yahoo! Finance.

Onsdag overraskede forbrugerpriserne ved på månedsbasis ikke at ændre sig i maj i forhold til april, mens en mindre stigning var ventet, og torsdag var det producentprisernes tur til at overraske til den svage side ved at falde tilbage med 0,2 pct. i maj i forhold til april mod en ventet stigning på 0,1 pct.

- Inflationen, der aftager, fortsætter med at være en af de primære faktorer bag fremgangen i aktier, lyder en kommentar fra Julian Emanuel, chefstrateg hos Evercore ISI, hvor man også peger på, at udviklingen inden for kunstig intelligens stadig er i et tidligt stadie.

Og han har samtidig sat sit mål for det amerikanske hovedindeks, S&P 500, op til 6000 indekspoint ved årets udgang fra førhen 4750 point.

Det samme mål har Main Street nu også.

- Vi mener, at S&P 500 kan nå 6000 indekspoint ved årets udgang, da kombinationen af bedre indtjening og en eller to rentesænkninger er som en turbobooster for aktiekurserne, siger James Demmert, investeringschef i finanshuset, til Bloomberg News.

Indekset steg igen mandag med 0,8 pct. til rekord, årets 29. af slagsen, i 5473,23 indekspoint, og dermed regner Evercore ISI og Main Street med et yderligere plus i 2024 på knap 10 pct. I forvejen er markedet gået op med 14,7 pct.

Også hos UBS fremhæver Jonathan Golub, som har et indeksmål på 5600 indekspoint, at den aftagende inflation vil rydde vejen for rentelempelser, og det vil i sin tur "skabe potentiale for endnu flere stigninger" og til et højere niveau end bankens nuværende mål.

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her