08. sep. 2025 kl. 13:47
54 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

SpaceX køber spectrum-licenser for 17 mia. dollar

Rumfartsselskabet SpaceX har indgået en aftale med teleudbyderen EchoStar om at købe spectrum-licenser for en samlet værdi af 17 mia. dollar.

Det fremgår af Bloomberg News.

SpaceX, der blandt andet står bag produktet Starlink, der er et satellitbaseret internetværk, køber ifølge en meddelelse mandag EchoStars AWS-4 og H-block-lincencer.

Prisen kan ifølge Bloomberg News løbe op i 8,5 mia. dollar kontant og 8,5 mia. dollar i SpaceX aktier.

Operatører som SpaceX, der ønsker at levere direkte mobiltjenester fra rummet, skal normalt indgå et samarbejde med mindst et mobilselskab, der har jordbaserede licenser. Denne aftale vil gøre det muligt for SpaceX at tilbyde sine egne direkte tjenester til sine kunder på en mere uafhængig måde.

SpaceX har på nuværende tidspunkt et partnerskab med T-Mobile.

Tal fra juni viste, at SpaceX, der lancerede sine første Starlink-satellitter i 2019, havde omkring 5 mio. kunder i mere end 100 lande.





.\\˙ MarketWire



Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her