01. maj 2025 kl. 08:40
78 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Spar Nord fastholder forventninger til 2025 efter resulta...

Spar Nord Bank fastholder forventningerne til 2025 om en basisindtjening før nedskrivninger i niveauet 2200-2600 mio. kr. og et overskud efter skat på 1600-1900 mio. kr.

Det fremgår af bankens regnskab for første kvartal af 2025.

I første kvartal skabte banken et resultat efter skat på 491 mio. kr. mod et overskud på 670 mio. kr. i samme periode året før.

- Resultatet er som forventet påvirket af det faldende renteniveau, hvor en lavere forrentning af bankens betydelige overskudslikviditet er med til at reducere nettorenteindtægterne sammenlignet med sidste år. Dette er den væsentligste årsag til, at basisindtægterne samlet set realiseres 136 mio. kr. lavere end samme periode sidste år, skriver Spar Nord i regnskabet.

Spar Nord er på vej til at blive opkøbt af Nykredit, og status er, at to ud af tre betingelser for købstilbuddet er opfyldt.

- Således udestår den nødvendige godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvilket senest den 23. april 2025 betød en forlængelse af tilbudsperioden, så denne aktuelt står til at udløbe den 20. maj 2025. Det er fortsat Nykredits forventning, at købstilbuddet gennemføres i løbet af første halvår 2025, siger Spar Nords administrerende direktør, Lasse Nyby.



Tabel over Spar Nords regnskab for første kvartal 2025:



#

Mio. kr.                Q1 2025 Q1 2024 FY 2024

-----------------------------------------------

Netto renteindtægter        783     909    3522

Netto gebyrindtægter        430     405    1558

Basisindtjening før         653     845    2881

nedskrivninger

Nedskrivninger på udlån       9     -32     -25

Resultat før skat           644     877    2906

Resultat efter skat         491     670    2222

Udbytte pr. aktie (kr.)       -       -     0,0

-----------------------------------------------

#





Spar Nords forventninger til 2025:



#

Mio. kr.            Ved Q1 2025 Før Q1 2025

-------------------------------------------

Resultat efter skat   1600-1900   1600-1900

-------------------------------------------

#



.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her