20. jun. 2023 kl. 08:24
87 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Spar Nord opjusterer grundet høje renter og lavere nedskr...

Som et ekko af en lang række andre banker har Spar Nord nydt godt af de stigende renter og god kreditkvalitet hos kunderne, der betyder lavere nedskrivninger end tidligere ventet.

Derfor opjusterer banken sine forventninger til hele 2023.

Spar Nord venter nu en basisindtjening før nedskrivninger på 2,9-3,2 mia. kr. mod tidligere ventet 2,5-2,9 mia. kr.

Årets nettoresultat ses desuden nu ramme i intervallet 2,1-2,4 mia. kr. mod tidligere ventet 1,8-2,1 mia. kr.

- En uændret stærk kreditkvalitet for såvel privat- som erhvervskunder betyder fortsat meget begrænsede nedskrivninger, og som følge heraf forventes nedskrivningerne for hele året nu på niveau med 2022, skriver Spar Nord i en meddelelse.

Tidligere ventede banken højere nedskrivninger end sidste år.

Spar Nord opjusterede senest sine forventninger den 14. april.

Oprindeligt spillede den nordjyske bank ud med en prognose om en basisindtjening før nedskrivninger i niveauet 2,3-2,7 mia. kr. samt et nettoresultat på 1,5-1,8 mia. kr.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her