03. jul. 2025 kl. 14:38
47 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Stærk jobrapport sender renterne op - dollar styrkes

En overraskende stærk jobrapport fra USA har torsdag eftermiddag stor gennemslagskraft på finansmarkedet, hvor dollar styrkes og renterne stiger. Derimod er aktierne nogenlunde uberørte.

På valutamarkedet er euro efterfølgende styrket til 1,1728 dollar fra 1,1789 dollar kort inden offentliggørelsen.

Den tiårige amerikanske rente er steget til 4,35 pct. fra 4,26 pct. umiddelbart før statistikken.

Og på aktiemarkedet indikerer S&P 500-futuren fortsat en positiv åbning på 0,1 pct., hvilket også var tilfældet inden jobrapporten.

Den amerikanske beskæftigelsesrapport viser, at beskæftigelsen uden for landbruget voksede med 147.000 personer i juni.

Det var en del flere end ventet, da der blandt økonomerne var forudset en stigning på 106.000 personer ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Men beskæftigelsen i den private sektor voksede med 74.000 ansatte i måneden mod en ventet stigning på 100.000.

Samlet faldt arbejdsløsheden til 4,1 pct. fra 4,2 pct. Økonomerne havde ventet en stigning i arbejdsløsheden til 4,3 pct.



Væsentlige indeks, renter og dollarkurs kort før og lige efter jobtallene:

#

                              Lige efter Lige før

-------------------------------------------------

Tiårig amerikansk rente i %         4,35     4,26

Ændring i S&P 500-futuren i %        0,1      0,1

Ændring i C25-indekset i %           0,6      0,5

Dollar per euro                   1,1728   1,1789

-------------------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her