20. maj 2025 kl. 10:27
182 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

STG Q1: Nedjusterer forventninger til 2025 efter toldpoli...

Den danske cigarkoncern Scandinavian Tobacco Group, STG, er under pres fra den amerikanske toldpolitik og en svækket dollarkurs, og det får selskabet til at sænke forventningerne for året.

- Vi justerer vores forventninger til hele året for at afspejle virkningen af en svagere dollar og stigende told på importerede varer til USA, siger topchef Niels Frederiksen i forbindelse med regnskabet.

STG venter nu omsætning på 9,1-9,5 mia. kr. og en EBITDA. mar 2025gin før særlige poster på 18-22 pct. Tidligere var forventningen en omsætning på 9,2-9,7 mia. kr. og en drifts. mar 2025gin før særlige poster på 20-23 pct.

- Selvom forbrugernes stemning påvirkes negativt, forbliver de underliggende forretningstendenser stort set uændrede, og vores fokus er på at navigere denne periode med øget usikkerhed bedst muligt, og hvor hovedprioriteten er at beskytte og øge markedsandele og beskytte pengestrømmene, siger Niels Frederiksen.

Også forventningerne til de frie pengestrømme uden at indregne opkøb får et nøk ned, og selskabet tror nu på 0,8-1 mia. kr. mod tidligere 0,8-1,1 mia. kr.

- Som konsekvens af de seneste ændringer i USA´s internationale handelspolitik - annonceret i april og med øgede toldsatser på i øjeblikket 10 pct. på importerede varer - og på grund af omregningseffekten fra en lavere amerikanske dollarkurs, justerer Scandinavian Tobacco Group sine finansielle forventninger for hele året 2025, lyder det i regnskabet.

LEVERER UNDER VENTET

Første kvartal vidner da også om, at STG har haft en svær start på året, da både omsætning og drift skuffer i forhold til det ventede.

Omsætningen endte i januar, februar og marts på 1,97 mia. kr., hvor analytikerkorpset havde ventet en stigning til 2,09 mia. kr. Året før endte omsætningen i kvartalet på 1,95 mia. kr.

Tobakskoncernen har i første kvartal leveret en EBITDA-indtjening før særlige poster på 317 mio. kr. mod ventede 381 mio. kr. og 335 mio. kr. i perioden 2024.

Aktien i STG falder efter regnskabet 9,7 pct. til 89,20 kr.



Tabel over Scandinavian Tobacco Groups (STG´s) regnskab for første kvartal af 2025:

#

Mio. kr.                   Q1 ´25 Q1 (e) ´25 Q1 ´24 FY ´24

----------------------------------------------------------

Omsætning                    1974       2087   1948   9202

Bruttoresultat før særlige    867          -    881   4279

poster

EBITDA før særlige poster     317        381    335   2079

EBIT                          136        212    208   1380

Resultat før skat              67          -    159   1219

Nettoresultat                  52        130    125    940

----------------------------------------------------------

#



STG´s forventninger til 2025:

#

                          Ved Q1 ´25 Før Q1 ´25 ´25 (e)

-------------------------------------------------------

Omsætning i mio. kr.       9100-9500  9200-9700    9364

EBITDA. mar 2025gin før særlige      18-22      20-23    21,6

poster i pct.

-------------------------------------------------------

#

(e)= Estimater indsamlet af Scandinavien Tobacco Group frem til den 13. maj 3 analytikere.





.\\˙ MarketWire





Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her