20. maj 2025 kl. 17:49
96 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

STG/CEO: Prisstigninger skal tage del af effekt fra dolla...

Den danske tobakskoncern Scandinavian Tobacco Group (STG) er blevet ramt af både modvind fra dollarkursen og fra den told, som den amerikanske præsident, Donald Trump, har indført. Og det betyder, at koncernen skærer en luns af forventningerne til årets resultater.

- Vi reducerer vores guidance, som følge af svækkelsen, vi ser af dollar - men også på grund af told og deraf følgende prisstigninger. Når vi har mere end 50 pct. af vores omsætning i Nordamerika, så ser vi en øget usikkerhed, siger Niels Frederiksen, der er administrerende direktør i STG.

STG venter nu omsætning på 9,1-9,5 mia. kr. og en EBITDA. mar 2025gin før særlige poster på 18-22 pct. Tidligere var forventningen en omsætning på 9,2-9,7 mia. kr. og en drifts. mar 2025gin før særlige poster på 20-23 pct.

- Vi har både reduceret niveauet for vores EBITDA-magin, men vi har også øget spændet. Og det er i virkeligheden udtryk for et ønske om fleksibilitet og et ønske om at være sikker på, at vi kan tage de beslutninger, som er nødvendige for at beskytte vores markedsandele og vores forretning i resten af året, som vi forventer at være volatilt, siger Niels Frederiksen til MarketWire.

HØJERE PRISER

For at tage højde for den store usikkerhed, sætter tobakskoncernen priserne op med ekstra 5 pct. oven i de 3-5 pct., priserne normalt stiger med.

- Vi ved jo ikke, hvordan forbrugerne reagerer på det, og vi ved heller ikke, hvordan detailhandlerne gør, siger Niels Frederiksen.

Topchefen peger også på, at driftsmarginen automatisk bliver en smule udvandet, når priserne og omkostningerne sættes op, men ikke resultatet.

- Det drejer sig om cirka 0,5 pct., siger direktøren.

TOLD PÅ 10% LIGE NU

For varer der skal fra EU ind i USA er der lige nu pålagt en told på 10 pct. Hvad der kommer til at ske, når den 90-dages toldpause til forhandlinger ophører, er der ingen, der ved.

- Der kan jo nå at ske en masse. Den kan både blive fjernet og den kan blive højere, men som det ser ud lige nu, så er det det, det scenario opererer med, og derfor har skruet lidt på knapperne i forhold til forventningerne, påpeger Niels Frederiksen og fortsætter:

- Vi skal selvfølgelig have fleksibilitet til at reagere på, hvad der måtte ske. Og det eneste, vi kan sige lige nu, det er, at vi kender til de 10 pct. Men vi forventer sådan set, at der er mulig volatilitet i resten af året.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her