02. okt. 2025 kl. 09:15
47 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Storbanker ser mere appetit på børsnoteringer i Europa ef...

Det europæiske marked for børsnoteringer er ved at runde et vigtigt hjørne og på vej ind i et miljø med endnu mere appetit på nye investeringer.

Det vurderer storbankerne Morgan Stanley og Bank of America ifølge Bloomberg News.

I tredje kvartal var der ifølge nyhedsbureauet flere betydelige børsnoteringer på det europæiske marked efter en lang periode med ro på den front, der blandt andet har haft rod i usikkerhed grundet toldsatser og geopolitisk uro.

Tre af noteringerne i kvartalet rejste mere end 500 mio. dollar, og samlet blev der rejst tæt på 3 mia. dollar i ny kapital i forbindelse med noteringerne.

- Kvaliteten af de europæiske børsnoteringer er virkelig gået op, og man ser nogle af de bedste virksomheder i Europa komme på markedet, siger Martin Thorneycroft, der er direktør for aktiekapitalmarkeder hos Morgan Stanley, ifølge Bloomberg News.

Og der kan meget vel være mere på vej, hvis de allerede noterede selskaber viser vejen med gode præstationer på børsen.

- Det føles som om, at momentum er på vej op på børsnoteringsmarkedet, men det forbliver naturligvis tæt forbundet med præstation, fordi succes tiltrækker succes, når det kommer til noteringer, siger Jerome Renard, der er chef for aktiekapitalmarkeder i EU hos Bank of America, ifølge Bloomberg News.

I løbet af den seneste periode er Aumovio i Tyskland blevet udskilt fra Continental og selvstændigt noteret, ligesom schweiziske Swiss Marketplace Group har fundet vej til børsen.

På børsen i Stockholm er sikkerheds- og alarmselskabet Verisure desuden på vej på børsen og den digitale bankkoncern Noba Bank blev noteret i sidste uge.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her