21. maj 2025 kl. 12:22
79 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Storkunde hos Vestas og NKT reducerer investeringsplaner ...

Et ændret makroøkonomisk miljø og forsinkelser i politik- og planlægningsprocesser har fået det skotsk-baserede energiselskab SSE, som er et af det største britiske udviklere af vedvarende energiprojekter, til at skære kraftigt i sine investeringsplaner for de kommende år.

Selskabet, som ved flere lejligheder har købt vindmøller af danske Vestas og desuden er kunde hos kabelkoncernen NKT, oplyser i forbindelse med regnskabet for 2024/25 onsdag, at det nu venter at bruge 3 mia. pund, svarende til ca. 26,5 mia. kr., mindre end tidligere ventet i den nuværende femårige investeringsperiode, der løber frem til marts 2027.

- Som følge af et ændret makroøkonomisk miljø og større forsinkelser i politik- og planlægningsprocesser har virksomheden revideret sin kapitalinvesteringsplan for de fem år frem til 31. marts 2027 til omkring 17,5 mia. pund, skriver SSE.

Det betyder også færre investeringer specifikt i vedvarende energiprojekter, idet SSE´s nu har et mål for ny vedvarende energikapacitet i investeringsperioden på omkring 7 gigawatt, hvilket er 2 gigawatt under det tidligere mål.

I regnskabsåret 2024/25 investerede SSE for et rekordstort beløb på 2,9 mia. pund i energiinfrastruktur. Et af koncernens helt store projekter er opførelsen af havmølleparken Dogger Bank A, som ventes at stå færdig i anden halvdel af året.

Et højdepunkt i det forgangne regnskabsår var også færdiggørelsen af kabelforbindelsen Shetland HVDC Link, som forbinder øen Shetland med det skotske fastland. Det er i øvrigt en forbindelse, som danske NKT har leveret kablerne til.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her