21. okt. 2025 kl. 10:33
43 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Svensk producent af haveredskaber falder 10 pct. efter re...

Forbrugerne holder igen med investeringer i nye haveredskaber.

Det rammer den svenske virksomhed Husqvarna, som har et bredt sortiment af haveredskaber, herunder havetraktorer, plæneklippere og motorsave.

Det viser Husqvarnas regnskab for tredje kvartal tirsdag, som i øvrigt har udløst et større salgspres på aktien på børsen i Stockholm.

Ved 10.30-tiden ligger Husqvarnas aktie 10 pct. lavere i 46,26 svenske kr.

I tredje kvartal omsatte selskabet for 9,2 mia. svenske kr., hvilket var 5 pct. mindre end året før og mindre end analytikernes forventninger, der ifølge Bloomberg News lød på 9,45 mia. svenske kr.

Driftsindtjeningen er dog blevet forbedret til 141 mio. svenske kr. fra 52 mio. svenske kr., men længere nede i regnskabet er det dog de røde tal, der dominerer.

Efter skat er der et underskud i kvartalet på 10 mio. svenske kr. sammenlignet med et underskud på 153 mio. kr. i tredje kvartal sidste år.

- Efterspørgslen var afdæmpet for håndholdte håndværktøjer og benzindrevne produkter på hjul til boligbrug, især i Nordamerika, hvilket afspejler en udfordrende markedssituation med et tilbageholdende privatforbrug, fremgår det blandt andet i regnskabet.

Andre segmenter, herunder det professionelle, havde dog vækst, så samlet var den organiske vækst i kvartalet på nul, mens udviklingen i valutakurserne trak den rapporterede vækst ned på minus 5 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her