13. nov. 2024 kl. 08:26
195 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Svitzer lander et godt tredje kvartal i udskilningsår

Slæbebådsrederiet Svitzer kommer forrygende ud af tredje kvartal i år, selv om selskabet tidligere havde hejst flaget for et vanskelig sammenligningsgrundlag grundet en del kontrakter i andet halvår 2023.

Svitzer fastholder da også sine forventningerne til både omsætningsvækst og driftsresultat på EBITDA for 2024, fremgår det af onsdagens handelsopdatering.

Svitzer venter fortsat en omsætningsvækst, målt i konstante valutaer, i den øvre ende af det udmeldte interval 6,0-7,5 pct. Driftsoverskuddet (EBITDA) før omkostninger på 130 mio. kr. relateret til udskillelsen fra Mærsk ventes fortsat på 1755-1875 mio. kr.

Omsætningen i kvartalet steg med 131 mio. kr. til 1545 mio. kr. - og væksten i konstante valutaer var på 9,4 pct. mod 6,5 pct. i tredje kvartal sidste år.

Driftsresultatet landede på 430 mio. kr. mod 401 mio. kr. i tredje kvartal sidste år.

- Den justeret EBITDA. mar 2024gin, som er eksklusive separations- og børsnoteringsomkostninger i forbindelse til spaltningen fra A.P. Møller-Mærsk, var 29,2 pct., oplyses det i handelsopdateringen onsdag morgen.

Omsætningen i divisionen Harbour Towage, der dækker over bugsering i havnene, steg med 80 mio. kr. drevet frem af toldstigninger globalt, genopretning af korneksporten i Argentina og højere slæbebådsaktivitet aktivitet i AMEA, skriver Svitzer i regnskabet.

I den anden division, Terminal Towage, gik omsætningen frem med 61 mio. kr. især på grund af nye kontrakter i Australien og Europa, der blev indgået i andet kvartal i år og fjerde kvartal sidste år.

Svitzer blev udskilt fra A.P. Møller-Mærsk i april 2024, så handelsopdateringen er anden gang, at slæbebådsrederiet fremlægger tal for et kvartal.

Tabel over Svitzers regnskab for tredje kvartal af 2024:



#

Mio. kr.                       Q3 2024 Q3 2023 FY 2023

------------------------------------------------------

Omsætning                         1545    1415    5786

Justeret EBITDA                    452     401       -

Vækst i konstante valutaer i %     9,4     6,5       -

Resultat før skat                    -       -    1031

Nettoresultat                        -       -     745

------------------------------------------------------

#





Svitzers forventninger til 2024:



#

Mio. kr.                    Ved Q3 2024 Før Q3 2024

---------------------------------------------------

Omsætningsvækst, målt i           6-7,5       6-7,5

konstante valutaer (pct.)

Driftsoverskud (EBITDA) før   1775-1875   1775-1875

omkostninger relateret til

udskillelsen

---------------------------------------------------

#





.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her