01. nov. 2023 kl. 08:43
524 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Sydbank Q3: Fordobler overskuddet efter kraftig vækst i i...

Sydbank mere end fordoblede overskuddet i tredje kvartal efter en kraftig og større end ventet stigning i basisindtjeningen.

- Det er positivt, at vi i årets tredje kvartal kan forbedre lønsomheden yderligere fra et i forvejen meget højt niveau i årets to første kvartaler. Forbedringen i lønsomheden kan tilskrives en fortsat stigning i de samlede indtægter og skyldes primært højere nettorenteindtægter, siger Sydbanks administrerende direktør, Karen Frøsig, i regnskabet.

Basisindtjeningen, der udgøres af netto rente-og gebyrindtægter, steg i perioden til 1838 mio. kr. fra 1291 mio. kr. i samme periode året før.

Analytikerne havde til sammenligning ventet en stigning til 1809 mio. kr., fremgår det af estimater indsamlet indsamlet af Sydbank selv.

Nedskrivningerne udgør en indtægt på 5 mio. kr., hvor den post i tredje kvartal af 2022 var en indtægt på 3 mio. kr. Der var ventet en udgift på 2 mio. kr. af analytikerne.

Bankens beholdningsresultat, der dækker over bankens positionstagning og håndtering af likviditet, gav et plus på 28 mio. kr. mod et minus på 67 mio. kr. i tredje kvartal sidste år. Her havde analytikerne skønnet et plus på 13 mio. kr.

Nettoresultatet steg til 917 mio. kr. fra 439 mio. kr. sidste år, mens analytikerkonsensus var et resultat på 838 mio. kr.

I regnskabet oppræciserer Sydbank sine forventninger til 2023. Aabenraa-banken venter nu et resultat efter skat i intervallet 3000-3200 mod en tidligere forventning på 2900-3200 mio. kr., som den opjusterede til 15. september.

Oprindeligt ventede banken et resultat i år på 1900-2200 mio. kr., som blev præsenteret i regnskab for 2022, hvor overskuddet efter skat endte på 1901 mio. kr.

Analytikerne estimerede forud for regnskabet for trejde kvartal onsdag et overskud i 2023 på 3156 mio. kr. ifølge et estimat indsamlet af Sydbank.



Tal fra Sydbanks regnskab for tredje kvartal af 2023:

#

Mio. kr.              Q3 ´23 Q3 ´23(e) Q3 ´22 FY ´22 FY ´23 (e) FY 2024 (e) FY ´25 (e)

--------------------------------------------------------------------------------------

Basindtjening           1838      1809   1291   5194       7034        7043       6916

Handelsindtjening         54        64     61    284        310         230        230

Indtjening i alt        1892      1874   1352   5478       7344        7274       7147

Basisomkostninger        735       754    714   3040       3146        3284       3391

Basisres. før nedskr.   1157      1119    638   2439       4198        3989       3755

Nedskrivninger            -5         2     -3    -99         -3         220        203

Basisresultat           1162      1117    641   2537       4201        3769       3552

Beholdningsresultat       28        13    -67   -141         55          43         43

Engangsposter            -11       -13    -12      9        -53         -44        -34

Resultat før skat       1179      1117    562   2405       4203        3768       3560

Nettoresultat            917       838    439   1901       3156        2813       3560

Udbytte per aktie          -         -      -  16,77       25,7        24,6       2658

--------------------------------------------------------------------------------------

#

(e) = gennemsnitsestimat indsamlet af Sydbank.



Forventninger til 2023:

#

Mio. kr.            Ved Q3 2023 15/9 2023 14/6 2023 15/3 2023 23/1 2023

-----------------------------------------------------------------------

Resultat efter skat   3000-3200 2900-3200 2600-2900 2300-2600 1900-2200

-----------------------------------------------------------------------

#



.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her