27. jun. 2025 kl. 10:00
153 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Sydbank/Danske Bank: Ser potentiale på 70 pct. ved fusion...

Nykredits opkøb af Spar Nord er revolutionerende for den danske banksektor, og derfor ser Danske Bank også presset øget på Jyske Bank og Sydbank, hvor en fusion mellem de to kan blive særdeles værdiskabende for sidstnævntes aktionærer.

Nykredit bliver med opkøbet en indtjeningsmaskine, og det intensiverede pres fra den øgede konkurrence betyder, at Jyske Bank bliver presset til at handle, vurderer Danske Bank i et analysenotat.

- Vi argumenterer for, at det er tid til at tage et skridt – og at en fusion mellem ligeværdige parter er den bedste vej frem: det ville løse Jyske Banks strategiske problemer og give Sydbanks aktionærer et 55 pct. højere resultat per aktie i 2027, skriver Danske Bank.

- Sydbank har vist en trang til uafhængighed og har effektive ´giftpiller´, skriver Danske Bank, der vurderer, at en ægte 1:1 aktiebyttehandel med Jyske Bank kan være nok til at få Sydbanks aktionærer til forhandlingsbordet.

En 1:1 aktieombytning estimeres at hæve Sydbanks indtjening per aktie (EPS) i 2027 med 55 pct. til 82,6 kr., vurderer Danske Bank, der også pointerer, at en fusion vil give Sydbank kontrol over sin realkreditværdikæde.



- Vi estimerer, at en fusion også ville være en smule EPS-positiv for Jyske Banks aktionærer, samtidig med at den tilføjer en tiltrængt skalaforøgelse på 25 pct. til Jyske Realkredit og giver en langsigtet strategisk tilstedeværelse, skriver Danske Bank.

Danske Bank hæver i samme ombæring kursmålet for Sydbank til 515 kr. fra 485 kr., men samtidig ses en fair værdi ved en fusion på 750 kr.

Sydbank-aktien ligger fredag formiddag med et solidt plus på 5,1 pct. i 459,40 kr.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her