13. dec. 2023 kl. 15:25
181 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Sydbank/Nordea: Kursmål sænkes til 440 kr. fra 490 kr. - ...

Kursmålet for aktierne i Sydbank sænkes onsdag med 50 kr. til 440 kr. af Nordea, der dog fastholder anbefalingen "køb", som Nordea har haft siden marts 2022, hvor kursen var knap 213 kr.

Det fremgår af et notat fra Nordea.

Her konstaterer bankens aktieanalytiker, Anna Bjørn, at den største risiko for Sydbanks fremtidige indtjening ligger i reducerede gebyrindtægter fra handel med aktier som følge af de stigende renter, som sammen med højere inflation tillige kan øge Sydbanks tab på udlån.

På den positive side konstaterer Nordea, at lønsomheden i Sydbank er høj og ventes at ligge i niveauet 18-22 pct. over de kommende tre år. Det vil ifølge Nordea give plads til en solid tilbageførsel af kapital til investorerne på op til 40 pct. af markedsværdien over de kommende to og et halvt år.

Sydbank-aktien handles onsdag med et minus på 0,5 pct. til 285 kr, og det efterlader et potentiale på over 50 pct. i forhold til Nordeas reducerede kursmål.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her