17. okt. 2024 kl. 08:29
98 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Taiwansk chipgigant brager forbi forventningerne

Taiwans største virksomhed, chipproducenten TSMC, som producerer computerchips for giganter som Nvidia og Apple, brager forbi forventningerne i årets tredje kvartal. Det er drevet af stor efterspørgsel på AI-computerchips, viser chipproducentens regnskab torsdag.

Mens mobilindustrien har været skuffende for TSMC i perioden, er væksten blevet drevet af det globale boom i efterspørgslen efter AI-chips, skriver Bloomberg News, hvor TSMC indgår som en vigtig del af den globale værdikæde for produktionen af avancerede computerchips.

Nettoresultatet landede i kvartalet på 10,1 mia. dollar, som svarer til 69,4 mia. kr. Et pænt stykke over analytikernes forventning på 9,3 mia. dollar, viser tal fra Bloomberg News.

Samtidig voksede omsætningen med 39 pct. til 23,6 mia. dollar for perioden sammenholdt med sidste år.

Dermed står TSMC´s regnskab i kontrast til den hollandske chipgigant ASML, som tidligere på ugen kunne præsentere et dårligere end ventet regnskab for samme periode, hvor antallet af ordrer noget uventet endte på omkring det halve af det forventede.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her