25. feb. 2025 kl. 16:49
126 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tesla-aktien styrtdykker: Markedsværdi under 1000 mia. do...

Aktien i den amerikanske elbilproducent Tesla fortsætter tirsdag de seneste dages nedtur og ligger nu 37 pct. under toppen i december. Dermed er markedsværdien nu under 1000 mia. dollar.

Efter en lille times handel tirsdag ligger Tesla-aktien 8,6 pct. lavere i 302,33 dollar.

Dermed er en stor del af den stigning, som aktien oplevede, efter at Donald Trump blev valgt som præsident i november - med opbakning fra Tesla-stifter Elon Musk - blevet sat over styr.

Tesla er blevet ramt hårdt på salget i Europa, hvor Elon Musk blandt andet er blevet kritiseret for indblanding i valgkampen i Tyskland.

Tesla-aktien toppede 17. december i kurs 479,86 dollar.

I 2025 er aktien faldet 25 pct., mens det brede amerikanske aktiemarked, målt på Stoxx 600-indekset, er steget marginale 0,7 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her