18. nov. 2024 kl. 11:28
83 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tesla banker op i formarkedet med udsigt til ny lovgivnin...

Tesla stiger mandag med knap 8 pct. i formarkedet, efter at det er kommet frem, at den kommende Trump-administration angiveligt planlægger at gøre udviklingen af en ny lovgivning for selvkørende biler til en prioritet for det amerikanske transportministerium.

Det skriver Bloomberg News med udgangspunkt i en række unavngivne kilder, som er bekendt med sagen.

Tesla-topchef Elon Musk annoncerede i oktober planer om at producere førerløse Tesla-robotaxier fra 2026. Udrulningen er dog på nuværende tidspunkt hæmmet af de nuværende amerikanske regler for sådanne køretøjer, da lovgivningen forbyder biler uden rat og pedaler.

Derfor vil en ny lovgivning på området potentielt blive en stor fordel for Tesla og Elon Musk, som donerede store beløb til Trumps valgkampagne, og som siden er blevet en del af den nu kommende præsidents inderste kreds.

Tesla-aktien stiger i formarkedet mandag med 7,9 pct. til 346,12 dollar.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her