02. jul. 2025 kl. 15:33
73 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tesla rammer forbi skiven med salget i andet kvartal - ak...

Elbilsgiganten Tesla skuffer analytikerne og må for andet kvartal i træk se salget dykke. Alligevel stiger aktien med næsten 5 pct. i formarkedet.

Det skriver Bloomberg News.

I alt rullede der 384.122 nye Tesla-biler ud på vejene i andet kvartal, hvilket er et fald på 13 pct. fra samme periode sidste år og under analytikerskønnet på 389.407 biler, viser tal fra Bloomberg News.

Det betyder, at Tesla skal indhente et underskud på næsten 110.000 biler, hvis året skal ende med vækst for elbilproducenten. Dagens tal strider dermed også imod topchefen, Elon Musk, som i midten af maj fortalte, at forretningen var kommet sig oven på en sløj start på året.

På trods af tallene stiger Tesla-aktien med 3,1 pct. fra åbningen onsdag. Ifølge Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, har investorerne formentlig frygtet det, som var værre.

- Tesla-aktien fortsætter med at udvikle sig lidt anderledes, end de underliggende tal tilsiger. Det er "business as usual", skriver Per Hansen.

Stigningen kommer dog også oven på et fald på 5,3 pct. tirsdag, da Elon Musk og USA´s præsident, Donald Trump, atter røg i totterne på hinanden om præsidentens store lovpakke - "Big Beautiful Bill" - som er blevet vedtaget.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her