08. sep. 2025 kl. 13:00
58 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Teslas markedsandel i USA falder til laveste niveau siden...

Teslas amerikanske markedsandele faldt til laveste niveau i næsten otte år i august, da køberne i højere grad valgte elbiler fra et voksende felt af konkurrenter.

Det skriver Reuters.

I august stod Tesla for 38 pct. af det samlede elektriske bilsalg i USA, og faldt for første gang under 40 pct. mærket siden oktober 2017, viser data fra analysehuset Cox.

På sit højeste var Teslas markedsandel mere end 80 pct.

- Jeg ved, at de positionerer sig som et robot- og AI-firma. Men når man er en bilproducent og ikke har nye produkter, vil ens markedsandel begynde at falde, udtalte Stephanie Valdez Streaty, direktør for brancheindsigt hos Cox, i et interview med Reuters.

Teslas nyeste model er Cybertrucken, der kom på gaden i 2023, hvis succes var intet lignende Model 3 og Model Y. Tesla har sidenhen opdateret den populære Model Y, hvilket dog ikke har levet op til forventningerne.

Samlet bevæger det Tesla på vej mod andet år med faldende salgstal.

Salget af nye elbiler i USA steg samlet med 24 pct. i juli til 128,268 sammenlignet med måneden før. Væksten er primært drevet af afslutningen af et skattefradrag for elbiler på 7500 dollar. Teslas salg voksede noget mindre end markedsvæksten 7 pct. til 53.816.

Foreløbige tal for august viser desuden, at Teslas salgsvækst aftog til 3,1 pct., i et marked der er vokset 14 pct.

.\\˙ MarketWire



Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her