25. nov. 2024 kl. 13:12
120 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Teslas optur oven på valget virker følelsesladet advarer ...

Teslas massive optur oven på valget af Donald Trump til præsident bygger på følelser og fornemmelser snarere end reel værdiansættelse af virksomheden, advarer finanshuset UBS ifølge Bloomberg News.

Stifter af Tesla og topchef for Tesla, Elon Musk, er del af Trumps indercirkel, og siden valget er Tesla-aktien blev sendt højt til vejrs med sammenlagt 40 pct. eller over 320 mia. dollar til en samlet markedsværdi på godt 1130 mia. dollar.

Ikke alle forslag, der har været fremme fra Trumps team vil imidlertid være en fordel for Tesla, konstaterer UBS.

Det gælder eksempelvis fjernelse af skattefordele forbundet med køb elbiler, som kan tvinge Tesla til at sænke priserne, skriver bankens analytiker Joseph Spak ifølge Bloomberg.

Han peger også på, at selv om Trump-administrationen ventes at være mere åben over for blandt andet selvkørende biler, så har Tesla endnu ikke sin såkaldte robotaxi klar til at drage fordel af løsere regler på området.

- Stigningen i Tesla-aktien bygger hovedsagligt på følelser/momentum, skriver Spak ifølge Bloomberg.

Han holder fast i anbefalingen "sælg" af Tesla, men løfter kursmålet til 226 dollar fra 197 dollar.

I mandagens formarked ligger Tesla-aktien med et plus på 2 pct. i 359,67 dollar.





.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her