30. jan. 2024 kl. 17:05
174 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tirsdagens aktier: Ørsted trak C25 i rødt trods optur til...

Kursrekorder til Novo Nordisk, Zealand Pharma og Pandora og en flot stigning til regnskabsaktuelle Ambu var ikke tilstrækkeligt til yderligere avancement for C25-indekset, der efter fire dage med stigninger faldt 0,1 pct. tilbage til 1842,91.

At det blev til et minus for eliteindekset kan i høj grad tilskrives Ørsted, som tirsdag eftermiddag pludseligt faldt kraftigt tilbage. Aktien endte 4,4 pct. lavere i 377 kr., men blev en overgang handlet så lavt som 363,30 kr.

SPEKULATIONER OM KAPITALUDVIDELSE

Nedturen faldt sammen med skriverier hos erhvervsmediet Inside Business om, at en kapitaludvidelse lurer i Ørsted og muligvis vil blive præsenteret i forbindelse med årsregnskabet i næste uge.

- Der går lidt rygter om en kapitaludvidelse. Men det er kun rygter, og det skal jo komme fra selskabets selv, siger Martin Munk, aktierådgiver i Jyske Bank, til MarketWire.

Han peger på, at der længe har været spekulationer om, hvorvidt Ørsted vil få behov for at rejse ny kapital.

- Analytikere har været lidt splittede i forhold til det emne. Nogle siger, at det ikke bliver nødvendigt, andre hælder til, at det er. Så der er lidt blandede holdninger til det, og det er bestemt et emne, der har været fremme tidligere. Derfor er jeg også lidt overrasket over den voldsomme reaktion, siger Martin Munk.

BEDRE BUNDLINJE OG VÆKST HOS AMBU

Ambu startede og endte i toppen af eliteindekset med et plus på 6,5 pct. til 118 kr. efter medicovirksomhedens regnskab for første kvartal af det forskudte regnskabsår 2023/24.

- Ambu leverer godt og bedre end ventet, så en god start på det nye regnskabsår. Det er da godt at se, at tilliden så småt er på vej tilbage, så positivt helt sikkert, siger Lars Hytting, chef for aktiehandel hos Artha Kapitalforvaltning, til MarketWire.

Regnskabet viste en organisk vækst i kvartalet på 14 pct. og et overskud på 92 mio. kr. på bundlinjen. Til sammenligning havde analytikerne ventet 12 pct. i organisk vækst og et nettoresultat på 72 mio. kr.

Novo Nordisk varmede op til onsdagens regnskab for fjerde kvartal med en lukkekursrekord på 748,20 kr. efter en stigning på 0,3 pct.

- Det er svært at forestille sig, at Novo ikke har leveret endnu et fuldstændigt vanvittigt kvartal. Jeg er spændt på at se, hvordan de guider for 2024, fordi der skal virkelig leveres, men der er også potentiale for, at der kan blive leveret. Så det bliver interessant at se, hvad Novo siger til det hele, siger Lars Hytting.

Zealand Pharma og Pandora fortsatte ligesom Novo også rekordjagten med stigninger på 1,2 og 0,5 pct. til henholdsvis kurs 481,80 kr. og 1018 kr.

Blandt sidepapirerne var der også et pænt plus til FLSmidth efter foreløbige regnskabstal, og nyheden om at selskabet vil undersøge mulighederne for salg af sin cementforretning.

- FLSmidth kom med rigtigt flotte tal, og at man samtidig annoncerer, at cementafdelingen sættes til salg, selv om den performer fint, er endnu en cementering af, at man vil fokusere på kernen i Mining, siger Lars Hytting.

FLSmidth-aktien steg 5,8 pct. til 283,40 kr.

FARVEL TIL CHR. HANSEN PÅ BØrsenn

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her