02. apr. 2024 kl. 17:02
200 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tirsdagens aktier: Zealand og Vestas ramt hårdest i depre...

Det depressive påskevejr havde tirsdag taget modet fra investorerne, der især uddelte tæsk til Vestas og årets C25-højdespringer, Zealand Pharma.

En lavere end ventet ordreindgang i årets tre første måneder var med til at presse Vestas-aktien på den første handelsdag efter påskeferien.

Bavarian Nordic var til gengæld populær hos investorerne, efter at vaccineselskabet har indledt sin kommercielle lancering af sin koppevaccine Jynneos i USA.

Det danske C25-indeks åbnede i grønt, men tabte højde i løbet af dagen og slutfacit blev et solidt fald på 1,0 pct. i 1923,77.

- Det hele er tiltet en lille smule nedad. Da vi fik USA ind, forsvandt optimismen lidt i markedet, siger chefhandler Mads Zink fra Danske Bank til MarketWire.

Der er dog ikke nogen rigtig god forklaring på det øgede mismod, forklarer chefhandleren, der også henviser til, at den danske tilbagegang er på niveau med faldet i Europa.

VESTAS MED LAVERE END VENTET ORDREINDGANG

Vindmøllekoncernen Vestas kunne langfredag melde om fire nye vindmølleordrer, herunder en stor en af slagsen fra USA på 554 megawatt. De øvrige ordrer er alle på under 100 megawatt og kommer fra Italien, Sydkorea og Sverige.

Ordreindgangen hos Vestas vurderes dog at lande under analytikerforventningerne i første kvartal, men fortsat fremskridt på det amerikanske vindmøllemarked er opløftende. Det vurderer det amerikanske finanshus Citi i en kommentar.

Vestas faldt 3,5 pct. til 186,20 kr.

BAVARIAN LANCERER KOPPEVACCINE KOMMERCIELT

Bavarian Nordic har igangsat kommerciel lancering af koppevaccinen Jynneos mod mpox i USA. Jynneos er den eneste vaccine, der er godkendt mod mpox af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

- Man kan sige, at det sænker risikoen i casen. Du kan altid diskutere, om den skal stige 3, 4, eller 5 pct. på det, udtaler Mads Zink.

Bavarian-aktien toppede C25 med et plus på 4,9 pct. til 162,50 kr.

NEGATIVT ANALYSENYT FOR NOVO OG GENMAB

Både Novo Nordisk og Genmab fik indledt dækning med den negative anbefaling "underperform" af det amerikanske børshus Bernstein.

Kursmålet er sat til 560 kr. for Novo-aktien, der tabte 1,6 pct. til 867,10 kr.

Genmab-investorerne havde dog kun et skuldertræk til overs for anbefaling og kursmål på 1662 kr., da de handlede aktien 0,1 pct. højere i 2086 kr.

Novo-konkurrenten Zealand Pharma blev bundskraber i C25-indekset med et fald på 3,7 pct. til 656,50 kr., hvilket reducerede årets fremgang til 75,9 pct.

Bioporto har fastansat Peter Mørch Eriksen som permanent administrerende direktør, efter at han har været konstitueret i rollen siden januar.

Aktien steg 3,8 pct. til 1,358 kr.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

23. aug. 2024 kl. 06:00

Tilmelding til investormøder 2024

Tilmelding til investormøder 2024
07. okt. 2024 kl. 08:00

DSV: På vej mod nye højder

DSV: På vej mod nye højder
12. aug. 2024 kl. 11:15

Ny trend i Sydinvest Megatrends

Ny trend i Sydinvest Megatrends
25. sep. 2024 kl. 12:00

3 kvalitetsaktier med afkast og vækst

3 kvalitetsaktier med afkast og vækst
07. aug. 2024 kl. 12:00

Update på Sydinvest Formue-fonde

Update på Sydinvest Formue-fonde
23. aug. 2024 kl. 06:00

Stig Rossen: Kunsten at være til stede

Stig Rossen: Kunsten at være til stede

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her