Bløde toner fra amerikanske centralbankchefer var fortsat med til at præge obligationsmarkedet herhjemme tirsdag, hvor renten fastholdt det lave niveau efter mandagens kraftige rentedyk.
Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation steg tirsdag med 1 basispoint til 3,07 pct. efter mandagens dyk på 14 basispoint.
Mandag var både Lorie Logan, direktør for den amerikanske centralbanks afdeling i Dallas, og Federal Reserves to næstformænd, Michael Barr og Philip Jefferson, ude med meldinger om, at de stigende markedsrenter kan få indflydelse på behovet for at stramme pengepolitikken yderligere.
Underforstået vil højere markedsrenter i sig selv have en strammende effekt, hvilket mindsker behovet for, at centralbanken selv behøver stramme renteskruen yderligere.
Det blev bakket op tirsdag eftermiddag af Raphael Bostic, chef for Federal Reserves afdeling i Atlanta, der ikke vurderer, at det er nødvendigt med flere renteforhøjelser for at få inflationen tilbage til 2 pct.
Tirsdag morgen viste opgørelsen over de danske forbrugerpriser en aftagende inflation til 0,9 pct. i september fra 2,4 pct. for måneden forinden.
- Det er den laveste årsstigning i forbrugerprisindekset siden februar 2021, hvor årsstigningen var 0,6 pct., skriver Danmarks Statistik.
Onsdag vil markedsdeltagerne især kigge frem mod opgørelsen over de amerikanske producentpriser, der kan give et lille fingerpeg om udviklingen i torsdagens forbrugerprisopgørelser, samt aftenens referat af det seneste rentemøde hos Federal Reserve.
.\\˙ MarketWire
Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her