07. jan. 2025 kl. 17:00
165 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tirsdagens obligationer: Flere ledige stillinger i USA pr...

Det blev til et mindre renteplus for de danske obligationer tirsdag, hvor renten på den toneangivende tiårige statsobligation endte i 2,15 pct., hvilket var udgangspunktet mandag.

Renten var dog på et tidspunkt nede i 2,12 pct. - men eftermiddagens amerikanske jobtal - den såkaldte JOLTS-opgørelse - steg i november i forhold til måneden før - og var højere end ventet og sendte renterne op.

- Der var 8,1 mio. ledige stillinger i november mod 7,8 mio. i oktober. Dermed peger pilen op for anden måned i træk, og samlet set bekræfter det den positive fortælling om arbejdsmarkedet, der dominerer for tiden. Afkølingen af arbejdsmarkedet er sat på pause, skriver Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank, i en kommentar til udviklingen.

Også aktivitetsindekset ISM for servicesektoren steg til 54,1 i december fra 52,1 i november.

- Samlet set må dagens tal siges at være solide, og derfor ser vi også, at dollaren styrkes, og renterne i USA stiger en pæn slat. Det har også smittet lidt af på de europæiske renter. Om noget er yderligere rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank rykket længere ud i horisonten, men vi bliver klogere på fredag, når jobrapporten for december offentliggøres, noterer cheføkonomen sig.

Fra mere hjemlige breddegrader viste inflationen i eurozonen en stigning i december til 2,4 pct. - helt som ventet - fra 2,2 pct. i november. Kerneinflationen endte på 2,7 pct. som måneden før og som ventet.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her