18. mar. 2025 kl. 17:05
93 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tirsdagens obligationer: Luften gik af renteballonen efte...

Obligationshandlernes fokus var tirsdag rettet mod den tyske afstemning om den gigantiske investeringsplan, der sender 500 mia. euro til infratruktur med yderligere milliarder til forsvaret.

Tirsdag eftermiddag stemte det tyske parlament en ændring igennem af landets forfatning, der gør det muligt at øge landets låntagning.

Renterne i Europa steg op mod afstemningen, men luften gik af ballonen, da forventningerne blev indfriet og stemmerne rent faktisk blev afgivet til fordel for at fjerne den tyske gældsbremse.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation lukkede tirsdag 2 basispoint højere i 2,49 pct., men den var i løbet af dagen oppe i 2,53 pct.

Oveni var der spænding om, hvad USA og Rusland kunne blive enige om, da de to landes præsidenter snakkede sammen tirsdag over telefonen. Ifølge talspersoner fra Det Hvide Hus gik samtalen godt.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har flere gange sagt, at krigen mellem Ukraine og Rusland skal stoppes - og inden mødet har han udtalt, at han tror, der er "en meget god chance" for det.

Foruden den geopolitiske agenda var der også fokus på den amerikanske centralbank. Tirsdag begyndte det todages rentemøde i Federal Reserve, som kulminerer i onsdagens rentemøde. Her ventes det, at centralbanken holder renten i ro.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her