Mandagens rentestigninger på det danske obligationsmarked blev modereret tirsdag, hvor renten faldt som dug for sommersolen efter tal fra Den Europæiske Centralbank, ECB.
Mandag røg renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme i vejret med 8 basispoint til 2,98 pct. - det højeste niveau hidtil for den aktuelle tiårige obligation. Tirsdag lukkede renten i 2,94 pct. - "kun" 4 basispoint lavere end mandag.
Betalingsbalancen i euroområdet viste det største månedlige hop siden midten af 2015 i juni. Det sendte kursen på de europæiske statsobligationer op og dermed renterne sydover. Det afpejlede sig i det danske obligationsmarked.
Der var i juni et overskud på betalingsbalancen i eurozonen på 35,8 mia. euro - et hop på 27,9 mia. euro fra maj, hvor overskuddet var på 7,9 mia. euro - nedrevideret fra tidligere oplyst 9,1 mia. euro i tirsdagens opgørelse.
Tirsdag var blød på nøgletal, men der kom en temperaturmåling fra det amerikanske boligmarked.
Salget af eksisterende boliger i USA udviklede sig svagere end ventet i juli, da der blev solgt 4,07 mio. boliger ifølge sæsonjusterede, annualiserede tal fra den amerikanske ejendomsmæglerforening. Det var samtidig et fald på 2,2 pct. i forhold til måneden før.
Ifølge Bloomberg News var der ventet et salg på 4,15 mio. boliger, svarende til et fald på 0,2 pct. på månedsbasis.
STOR PMI-DAG I SIGTE
Onsdag bliver spændende på rentemarkederne, da der kommer en sværm af aktivitetsindeks - de såkaldte PMI-tal - fra begge sider af Atlanten og af Stillehavet. Der er PMI´er fra Japan, Tyskland Eurozonen og USAfor august.
Fredag eftermiddag holder den amerikanske centralbanks topchef, Jerome Powell, tale ved den årlige konference for centralbanker i Jackson Hole.
Også Den Europæiske Centralbanks topchef, Christine Lagarde, giver sit besyv med på konferencen.
- Hvis vi kigger på Jackson Hole, kan Lagardes tale faktisk give anledning til større markedsbevægelse end Powells, vurderer chefstrateg Karl Schamotta fra Corpay i Toronto ifølge Reuters.
.\\˙ MarketWire
Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her