18. jul. 2023 kl. 17:00
156 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tirsdagens obligationer: Rentefald - skuffende USA-tal fo...

Det danske obligationsmarked endte med lidt lavere renter tirsdag.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation lukkede i 2,74 pct. mandag, og tirsdag endte renten i 2,64 pct. - et fald på 10 basispoint. Dermed spejlede renteudviklingen stort set tendensen på markederne i Frankrig og Tyskland ved dansk lukketid, hvor rentefaldene var af samme størrelsesordenen.

Tal for den amerikanske økonomi for detilsalg og industriproduktion for juni skuffede begge tirsdag og dermed reduceredes frygten for mange flere renteløft en anelse fra den amerikanske centralbank.

Detailsalget skuffede umiddelbart, da det kun steg 0,2 pct., mens der var ventet en vækst på 0,5 pct. ifølge Bloomberg News. Tallet for maj blev dog opjusteret fra tidligere rapporteret 0,3 pct. til 0,5 pct. Fraregnet biler og benzin var stigningen i juni som ventet 0,3 pct.

Industriproduktionen i juni faldt 0,5 pct., mens der var ventet uændret og kapacitetsudnyttelsen kom ind på 78,9 pct. mod ventet 79,5 pct.

Næste uge kulminerer med rentemøder i Den Europæiske Centralbank, i amerikanske Federal Reserve, Bank of England samt Bank of Japan.

Det er ikke givet, at Den Europæiske Centralbank, ECB, vil hæve sin rente igen efter den varslede renteforhøjelse i juli.

Sådan lød vurderingen fra den hollandske centralbankchef, Klaas Knot, tirsdag ifølge Bloomberg News.

- I juli tror jeg, at det er en nødvendighed - for alt efter juli vil det højst være en mulighed, men på ingen måde garanteret, siger han til Bloomberg TV.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her