24. okt. 2023 kl. 17:00
304 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tirsdagens obligationer: Renten faldt på amerikansk stori...

Renten bakkede tirsdag og fulgte dermed det store amerikanske rentefald mandag, efter at hedgefondinvestoren Bill Ackman på det sociale medie X skrev, at hans selskab, Pershing Square, havde lukket alle korte positioner i obligationer - altså spekulationer i flere rentestigninger - fordi risikoen for nu var for stor.

Samlet faldt den toneangivende tiårige danske rente 5 basispoint tirsdag til 3,11 pct. i forhold til mandag. Renten var på et tidspunkt nede og runde 3,06 pct.

Tesen hos Bill Ackman - og flere andre markedsaktører i øvrigt - er, at den store usikkerhed i verden for tiden kan føre til, at investorerne søger mod sikker havn i de amerikanske statspapirer, hvilket vil få kurserne til at stige og sende renterne ned.

Udover sociale medier kunne handlerne se på en ren syndflod af PMI-aflæsninger fra hele verden. Og som perler på en snor gik aktiviteten ned i gear - undtagen i USA.

Natten til tirsdag viste den private foreløbige aflæsning af aktiviteten i den japanske fremstillings- og servicesektorer lavere aktivitet i oktober.

Aktiviteten i den tyske økonomi fortsatte med at skrumpe i oktober og endda i et højere tempo end måneden før.

Det konstaterer cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen.

- Aktiviteten i den tyske økonomi er blevet mindre måned før måned siden juni, konstaterer Søren Kristensen, og det er ikke godt nyt, mener han.

Specielt hæfter han sig ved, at nu også servicesektoren og industrien viser tilbagegang.

Og billedet gik igen i eurozonen, hvor humøret blandt de europæiske indkøbschefer faldt i oktober til det laveste niveau i 35 måneder.

Modsat havde de amerikanske indkøbschefer i oktober et lysere syn på aktiviteten i den amerikanske økonomi, end tilfældet var i måneden før, viste en foreløbig opgørelse af PMI fra S&P Global.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her