07. nov. 2023 kl. 17:00
205 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tirsdagens obligationer: Renten faldt på dårlige tyske ta...

Renten på statspapirerne faldt stille og roligt tirsdag igennem. Og efter en mindre stigning fra morgenstunden, krøb renten fra et åbningsniveau på 3,02 pct. ned til 2,93 pct. for den tiårige danske statsobligation, hvilket var 7 basispoint lavere end mandag.

I løbet af formiddagstimerne landede der nyt på handlernes borde fra Tyskland og hjemmefra om industriproduktionen i september samt nyt om inflationen i form af producentpriserne fra eurozonen.

Den tyske industris produktion bakkede i september 1,4 pct. fra måneden før mod et forventet fald på 0,1 pct. Modsat steg den danske industriproduktionen 0,2 pct. i samme måned.

Dermed er forskellen i udviklingen mellem den danske og tyske industriproduktion blevet yderligere udbygget.

I eurozonen steg producentpriserne i september med 0,5 pct. fra måneden før, hvilket var som ventet.

Målt i forhold til september sidste år er priserne dog faldet 12,4 pct.

Sidst på eftermiddagen sagde Neel Kashkari, direktør for den amerikanske centralbanks afdeling i Minneapolis, at kampen mod inflationen endnu ikke var vundet.

- Vi er nødt til at få inflationen tilbage til 2 pct. i en rimelig periode. I sidste ende vil økonomien fortælle os, hvor meget der skal til for at nå dertil. Og jeg ved det bare ikke, lød det fra centralbankdirektøren.

Ved rentemødet i sidste uge fastholdt centralbanken renten i 5,25-5,50 pct. - det højeste niveau i 22 år og samtidig antydede centralbankens førstemand, Jerome Powell, at centralbanken kan være færdig med at hæve renten.

Powell taler igen både onsdag og torsdag, og her vil der være fokus på hans udmeldinger.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her