09. jan. 2024 kl. 17:00
31 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tirsdagens obligationer: Renten kravlede op trods tysk in...

En skuffende tysk industriproduktion var ikke nok til at trykke renterne, der tirsdag i stedet fulgte gårsdagens retning fra USA og steg.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation lukkede 3 basispoint højere i 2,40 pct.

Den tyske industriproduktion faldt i november med 0,7 pct. i forhold til måneden før. Det var noget af en skuffelse, da der var ventet en fremgang på 0,3 pct.

I eurozonen faldt arbejdsløsheden uventet i november til 6,4 pct. Her var ellers ventet en uændret arbejdsløshed på 6,5 pct.

Det amerikanske handelsunderskud faldt mod forventning i november. Det blev opgjort til minus 63,2 mia. dollar, hvor der ellers var ventet et underskud på 64,9 mia. dollar fra 64,5 mia. dollar måneden før.

Ugens vigtigste nøgletal lander torsdag eftermiddag, når der præsenteres amerikanske forbrugerpriser for december.

Økonomerne venter ifølge Bloomberg News, at inflationen vil være tiltaget til 3,2 pct. fra 3,1 pct., mens kerneforbrugerpriserne, der fraregner prisudviklingen på energi og fødevarer, ventes at stige med 3,8 pct. fra 4,0 pct. måneden før.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her