01. jul. 2025 kl. 17:00
79 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tirsdagens obligationer: Renten røg retur efter amerikans...

Den danske rente røg næsten tilbage til udgangspunktet i løbet af tirsdag, som bød på både europæiske inflationstal og bedre end ventede amerikanske aktivitetstal.

Samtidig viste den amerikanske Jolts-jobrapport flere ledige stillinger end ventet, og det var med til at sende renten retur hen ad eftermiddagen.

Den tiårige danske rente lukkede tirsdag 2 basispoint lavere i 2,52 pct.

Formiddagen bød på tal for den europæiske inflation, der helt som ventet steg til 2 pct. fra 1,9 pct. måneden inden.

Det lille hop skyldes blandt andet en kort periode med uro på oliemarkedet, lyder det fra Bjørn Tangaa Sillemann, der er chefanalytiker i Danske Bank.

Ud på eftermiddagen kom der tal for aktiviteten i den amerikanske fremstillingssektor via ISM-indekset. Det viste sig i juni en smule bedre end ventet, mens den amerikanske arbejdsmarkedsrapport, Jolts, viste flere ledige stillinger end ventet i maj.

Der blev også holdt et vågent øje med Den Europæiske Centralbanks årlige konference i Sintra i Portugal, hvor blandt andet ECB´s topchef, Christine Lagarde, og den amerikanske centralbanks formand, Jerome Powell, talte.

Her lød det blandt andet fra Jerome Powell, at han ikke afviser en rentenedsættelse i juli.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her