01. aug. 2023 kl. 17:00
216 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Tirsdagens obligationer: Renten steg til trods for halvsl...

Med et par af ugens vigtigste amerikanske nøgletal i bakspejlet tikkede renten tirsdag en smule opad.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte tirsdag eftermiddag i 2,80 pct. - fem basispoint højere end ved lukketid mandag.

Aflæsningen for både ISM-erhvervstilliden for fremstillingssektoren samt den såkaldte Jolts-opgørelse, der viser antallet af ledige stillinger, landede lidt under det ventede, hvilket indledningsvist sendte renten en smule nedad.

Rentefaldet gik dog hurtigt i sig selv, da investorerne erkendte, at skuffelsen ikke var så stor endda, så centralbanken kan fortsætte sin stramme pengepolitik.

De amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, ISM, steg i juli til 46,4 fra 46,0, mens økonomer adspurgt af Bloomberg News havde ventet et indeks på 46,9.

Jolts-opgørelsen viste at de amerikanske arbejdsgivere søgte 9,582 mio. nye medarbejdere til ledige stillinger i juni.

Her ventede økonomerne et fald til 9,600 mio. fra 9,824 mio. i maj.

Denne uge byder på flere nøgletal fra det amerikanske arbejdsmarked, idet der ud over Jolts-rapporten også kommer ADP-jobrapport på onsdag og den vigtige officielle arbejdsmarkedsrapport på fredag.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her