Facit tirsdag blev højere renter, selv om amerikanske inflationstal landede bedre end ventet. For der kan være tale om en gradvis stigning i inflationen, vurderer flere økonomer.
Renten på den toneangivende danske statsobligation steg 5 basispoint til 2,61 pct. i forhold til mandag.
Der var dog først tirsdag eftermiddag, der kom lidt fart over feltet, da de amerikanske inflationstal for juli viste en lavere stigningstakt end ventet.
- Oven på den betydelige nedrevision af jobvæksten over de seneste måneder ser arbejdsmarkedet pludselig noget køligere ud, og en rentenedsættelse på det næste centralbankmøde i september virker meget oplagt. Frygten for at handelskrigen spænder ben for en rentenedsættelse kan sparkes til hjørne for nu, skriver Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank, i en kommentar.
Ifølge Bloomberg News indregner markedet da også godt 90 pct.s chance for en amerikansk rentenedsættelse i næste måned.
Men flere økonomer peger også på, at de seneste måneders tendens til lavere inflation er ved at vende, og at inflationen kan være ved at tage til i USA.
- En åbenlys årsag er mekaniske effekter på priser fra Trumps toldforhøjelser, som derudover skaber inflationspres i servicefagene, hvilket vi fik indikationer på i servicesektorens erhvervstillidsrapport sidste uge, siger Philip Jagd, der er aktiechef i Sampension.
De officielle inflationstal for juli viste en årlig prisstigningstakt på 2,7 pct., mens økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet en inflation på 2,8 pct. Men tager man fødevarer og energi ud af ligningen, var kerneinflationen 3,1 pct. mod ventet 3,0 pct. i årets syvende måned.
Fra Tyskland kom der tirsdag formiddag ZEW-indekset for august. Forventningsindekset faldt til 34,7 fra 52,7 måneden før. Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet et fald, men kun til 39,5.
En del af ZEW-indekset, som afspejler vurderingen af den nuværende økonomiske situation, faldt til minus 68,6 fra minus 59,5. Konsensus var ifølge Bloomberg et fald til minus 67,0.
.\\˙ MarketWire
Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her