Det endte med små rentestigninger tirsdag efter en del yoyo-udsving blandt andet oven på nyt fra Den Europæiske Centralbanks, ECB´s, konference i Sintra i Portugal og stærke nøgletal fra USA.
Renten på den tiårige danske statsobligation sluttede 3 basispoint højere i 2,66 pct.
Men det var efter at være handlet så lavt som 2,60 pct. blot omkring halvanden time før børslukketid.
Et par ultrastærke nøgletal fra USA gjorde dog udslaget og sendte renterne højere i den sene handel i forventning om, at den amerikanske centralbank stadig har mulighed for at bekæmpe inflationen og hæve renten uden at slå økonomien omkuld.
I hvert fald steg forbrugertilliden markant mere end ventet i juni og ramte det højeste niveau siden januar 2022, det vil sige inden Ruslands invasion af Ukraine.
Desuden viste salget af nye boliger i USA gode takter og ramte det højeste leje siden februar 2022.
Tidligere tirsdag steg renterne også kortvarigt, efter at ECB-chef Christine Lagarde gentog sit budskab fra det seneste rentemøde, om at banken vil hæve sin toneangivende rente igen til juli.
Hvornår stramningscyklussen er ovre er ifølge Lagarde svært at sige her og nu.
- Det er usandsynligt, at ECB i nogen nær fremtid kan sige, hvornår rentetoppen er nået, lød det fra ECB-chefen.
.\\˙ MarketWire
Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her