25. aug. 2023 kl. 09:20
275 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Topdanmark/Danske Bank: Hæver anbefaling til "køb" - Samp...

Danske Bank har hævet anbefalingen på Topdanmark til "køb" fra "hold".

Det fremgår af en analyse fra banken.

I samme runde fastholdes kursmålet på 330 kr.

Det er et muligt opkøb fra finske Sampo, der ligger og lurer i kulissen. Og bankens analytiker Asbjørn Nicholas Mørk vurderer, at forsikringsaktien er kommet under pres på det seneste, da markedet ser ud til blandt andet at have ignoreret de økonomiske fordele ved, at Topdanmark bliver opkøbt.

- Vi anslår, at Sampo kan øge sin EPS (indtjening per aktie) med 8-11 pct. fra et fuldt opkøb af Topdanmark til 310-400 kr./aktie, skriver han.

At et køb ses i horisonten er blevet gjort tydeligere af, at den finske forsikringsgigant i marts annoncerede en strategisk gennemgang af sin kapitalforvaltningsforretning Mandatum - og en eventuel adskillelse af Mandatum fra resten af koncernen blev set som en mulighed.

Gennemgangen har betydet, at Mandatum afnotes børsen i Helsinki til oktober.

Den strategiske gennemgang skulle ifølge Sampo vurdere potentielle fordele ved yderligere at fokusere koncernen på skadesforsikringsforretningen.

- Sampo-opkøb kunne være en mulighed, da vejen er bedre asfalteret end nogensinde for et fuldt opkøb af Topdanmark efter Sampos spaltning af Mandatum den 2. oktober, hvilket vil gøre Sampo til et komplet skadesselskab, påpeger Asbjørn Nicholas Mørk.

Topdanmark stiger fredag morgen 3,2 pct. til 319 kr.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4
Baseret på 1 anmeldelser

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her