16. jan. 2025 kl. 17:06
78 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Torsdagen obligationer: Tilbage til udgangspunktet efter ...

Torsdag faldt der igen en slags ro over obligationsmarkedet efter en onsdag med klare rentefald i kølvandet af amerikanske inflationstal, der fik investorerne til at tro på lavere centralbankrenter i USA i løbet af 2025.

Handelsdagen lukkede med en rente på den toneangivende statsobligation med udløb i 2033 på næsten uændrede 2,23 pct. - et enkelt basispoint lavere end onsdag.

Torsdag var opmærksomheden rettet mod amerikanske data for detailsalg, nytilmeldte ledige og Philadelphia Fed-indekset.

Nøgletallene rangerer ikke helt så højt i datahierarkiet, og torsdag havde handlerne blot et enkelt forbigående skvulp til overs for et ellers markant overraskende Philadelphia-indeks for januar. Det steg helt uventet og massivt til 44,3 og dermed indikerer voldsom optimisme om de økonomiske udsigter. Markedet havde ventet en måling på minus 5,0.

Umiddelbart var reaktionen en rentestigning på til 2,27 pct., men effekten forsvandt, da Christopher Waller, styrelsesrådsmedlem i den amerikanske centralbank af Bloomberg News blev citeret for en udtalelse om, at der kan være endnu en rentenedsættelse på vej fra den amerikanske centralbank i løbet af første halvår, hvis ellers inflationen arter sig.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her