Det danske aktiemarked steg torsdag for femte dag i træk, hvilket har bragt eliteindekset, C25, op i det højeste niveau siden 21. marts.
Efter små fald tidligt på dagen begyndte de danske aktier at kravle op i løbet af formiddagen - og stigningerne blev udbygget lidt ekstra i løbet af eftermiddagen.
Slutfacit for C25 blev en stigning på 0,8 pct. til 1741,90, og de seneste fem dage har dermed givet et samlet plus på 4,4 pct.
På de øvrige børser i Europa var der torsdag en noget mere afdæmpet udvikling, og ved dansk børslukketid lå de store amerikanske indeks i minusser på mellem 0,2 og 0,6 pct.
GOD DAG FOR DEFENSIVE AKTIER
Herhjemme lå bryggerierne Unibrew og Carlsberg med helt fremme i eliteindekset.
Generelt klarede de defensive sektorer, som bryggerierne hører under, sig godt i Europa torsdag.
- De har ikke rigtig været med på den optur, vi har haft i ugens løb, hvor investorerne har haft mere fokus på de cykliske aktier. Når stemningen vender lidt, så kommer fokus måske lidt tilbage på de mere defensive selskaber igen, siger senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank.
Unibrew steg 2,7 pct. til 527 kr., og Carlsberg endte 2,3 pct. til 932,60 kr.
Forsikringsaktien Tryg, som også er i kategorien af defensive aktier, steg desuden 2,7 pct. til 165,80 kr.
STÆRKT STØTTEPUNKT BRUDT
Modsat C25 faldt Ørsted derimod for tredje dag i træk, efter at finanshuset Berenberg sænkede anbefalingen af energiaktien til "hold" fra "køb", mens kursmålet blev sat ned til 250 kr. fra 390 kr.
Aktien endte 1,8 pct. lavere i 244,80 kr., og dermed tager den yderligere afstand til 250-punktet, som den ellers har holdt godt fast i ved flere lejligheder.
- Ørsted bryder under 250 kr., som ellers har fungeret som et fint støttepunkt ad flere omgange tidligere i år. Det var en stærk bund i januar, og det var det også i april et par gange. For dem, der kigger på teknisk analyse, så vil man nok se det som et brud af en stærk bund, siger Martin Munk.
Pilen peger også ned for Coloplast-aktien i øjeblikket efter selskabets nedjustering af prognosen tidligere på måneden. Torsdag sænkede storbanken HSBC anbefalingen af aktien til "hold" fra "køb" og kursmålet til 670 kr. fra 860 kr.
Coloplast faldt 0,5 pct. til 638,20 kr., mens den før nedjusteringen 6. maj lå i kurs 696 kr.
LUNDBECK FORTSATTE OP
Onsdagens opløftende regnskaber fra Lundbeck og FLSmidth gav derimod anledning til flere løftede kursmål for de to aktier.
Lundbeck steg torsdag yderligere 1,5 pct. til 34,20 kr. efter onsdagens stigning på 10,4 pct. efter regnskabet. FLS-aktien faldt omvendt 1,6 pct. til 366,20 kr., men den steg onsdag også hele 11,6 pct.
Blandt sidepapirerne var der lidt fokus på entreprenørkoncernen Aarsleff, der sent onsdag opjusterede sine forventninger til hele regnskabsåret 2024/25 oven på en god udvikling i første halvår af regnskabsåret.
Aarsleff-aktien steg 1,0 pct. til 585 kr.
.\\˙ MarketWire
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her