Med fremgang i de mellemøstlige fredsforhandlinger blev rederiaktierne i Mærsk torsdag trukket ned, og dermed bidrog de til at sende det samlede C25-indeks i minus.
Eliteindekset faldt torsdag 0,7 pct. til 1700,33.
De positive impulser kom fra en trio med Rockwool, Vestas og NKT i toppen af indekset.
MULIG ÅBNING AF DET RØDE HAV ER NEGATIV FOR MÆRSK
Mere generelt fyldte de bedre udsigter for fred i Gaza kun lidt i finansmarkederne, konstaterede chefaktiehandler i Danske Bank, Mads Zink.
- Markedet reagerer meget lidt på det, og det, synes jeg egentlig, er interessant, bemærker han.
- Nu har vi i langt tid ventet på, at vi bevæger os i en retning, hvor vi kommer tættere på nogle fredsforhandlinger. Og det tyder det lidt på nu. Og så er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt olieprisen og guldprisen og de priser, som plejer at reagere på det her - hvor lidt de reagerer. Men kan nærmest ikke se det, noterer Mads Zink.
Men konkret for det danske containerrederi Mærsk var effekten til at få øje på. B-aktien faldt torsdag 3,6 pct. til 12.070 kr., og Mads Zink ser tabet som en klar konsekvens af de aktuelle fredsforhandlinger.
- Hvis der komme fred i Mellemøsten, så er der en større sandsynlighed for, at man åbner Det Røde Hav igen. Hvis man gør det, vil det øge kapaciteten i markedet med 8-9 pct., og det bidrager ret markant til overkapacitet, forklarer Mads Zink.
Dertil viste World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry, torsdag et fald på 1,1 pct. Det er 17. uge i træk med negativ udvikling.
TRIOEN I TOP
I toppen af C25 steg Vestas, ISS og NKT henholdsvis 1,9 pct. til 131,85 kr., 1,0 pct. til 203,20 kr. og 1,8 pct. til 734,50 kr.
For inden af de tre var der selskabsspecifikke nyheder fremme, og Mads Zink kan blot konstatere, at der torsdag var fremdrift for de mere cykliske aktier.
Men for NKT var der tale om syvende dag i træk med rekordhøj lukkekurs.
NOVO I OPKØB
Konkret nyt var der til gengæld fra Novo Nordisk, som har opkøbt det amerikanske biotekselskab Akero Therapeutics for 4,7 mia. dollar, eller lige over 30 mia. kr. Det er det største opkøb inden for forskning og udvikling i virksomhedens historie.
Men markedets reaktion var behersket, og Novo Nordisk sluttede handelsdagen med et minus på 1,3 pct. til 379,60 kr.
SÅ KOM FYRINGERNE FRA ØRSTED
Ørsted udsendte ved middagstid den ventede meddelelse om fyringer. Energikoncernen har planer om at fyre op mod 2000 medarbejdere frem mod udgangen af 2027, fremgår det.
Frem til meddelelsen var Ørsted med i toppen af C25, men aktien sluttede handelsdagen med et minus på 2,6 pct. til 119 kr.tæt på indeksbunden.
ET PAR KURSMÅL
Nordea fik løftet sit kursmål hos amerikanske Citi til 15,90 euro, eller 118,73 kr., fra 14,80 euro. Aktien gik tilbage med 0,1 pct. til 103,40 kr.
Omvendt fik Carlsberg sænket sit kursmål hos HSBC til 840 kr. fra 910 kr. Bryggeriaktien faldt 0,1 pct. til 749 kr.
Rockwool fik sin anbefaling løftet til "køb" fra "hold" af den britiske storbank Barclays, som samtidig hæver kursmålet til 300 kr. fra 270 kr. Aktien steg 0,1 pct. til 236,45 kr.
B&O STRAFFET HÅRDT
Uden for aktiemarkedets superliga gik det hårdt for sig for Bang & Olufsen, som lagde en periodemeddelelse for sit traditionel noget svage første kvartal frem. Elektronikkoncernen var presset på indtjeningen i forhold til samme periode sidste år, men fastholder forventningerne til hele året.
Markedet straffede oplysningerne med et fald på 8,4 pct. til 12,44 kr. - laveste pris i et par måneder og et af de største kursfald i torsdagens danske børshandel.
Hos delebilselskabet Greenmobility bød tredje kvartal omvendt på solid vækst. Selskabet omsatte for 41 mio. kr., hvilket var en vækst på 14 pct. fra samme kvartal året inden. Driftsresultatet (EBITDA) steg hele 42 pct. til 17 mio. kr. Men aktien faldt 5,6 pct. til 70,80 kr., men efter et plus på hele 14,7 pct. onsdag.
.\\˙ MarketWire
Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her