Et stærkt regnskab var onsdag med til at sende Novozymes og fusionspartneren Chr. Hansen til tops i det danske eliteindeks, hvor de dog blev overhalet af Vestas, som blev hjulpet af flere problemer for vindmøllekonkurrenten Siemens Gamesa.
- Vi har stadig nogle urolige markeder ude i Europa, men herhjemme klarer vi os okay med hjælp fra blandt andet Novozymes, siger senioraktierådgiver Martin Munk fra Jyske Bank til MarketWire.
Det danske C25-indeks lukkede torsdag med en stigning på 0,4 pct. til 1592,86. Til sammenligning lå det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ved dansk lukketid med et fald på 0,4 pct.
Renterne tikkede lidt nedad midt på eftermiddagen, efter at Den Europæiske Centralbank fastholdt renten samt efter en BNP-rapport fra USA, der viste en lidt større end ventet afmatning i inflationen.
NOVOZYMES BELØNNES FOR STÆRKT REGNSKAB
Enzymkoncernen Novozymes, der står på tærsklen til at fusionere med Chr. Hansen, fik en overraskende god udvikling med høj organisk vækst i tredje kvartal.
- Regnskabet var på flere parametre bedre end ventet, siger aktieanalytiker Rune Majlund Dahl DNB Markets og forklarer, at både toplinjen - omsætningen - og indtjeningen var bedre.
Han mener, at markedsforventningerne måske underliggende endda har været værre end indikeret af konsensus-estimaterne op til regnskabet.
Vigtigt fra regnskabet er dog også meldingen om, at man har ansøgt om EU-godkendelse af fusionen, og der er mulighed for afklaring allerede til november. Derfor trækkes partneren Chr. Hansen med op.
Novozymes steg 8,0 pct. til 299,90 kr., og Chr. Hansen gik frem med 6,4 pct. til 450,40 kr.
VESTAS-KONKURRENT I STORE PROBLEMER
Vestas-aktien steg 8,2 pct. til 159,88 kr., efter at problemerne tårner sig op for den tyske konkurrent Siemens Energy, der er i forhandlinger med både den tyske stat og flere banker om garantiordninger.
Vindmølleforretningen Siemens Gamesa, der er konkurrent til danske Vestas, er fortsat plaget af kvalitetsudfordringer, og selskabet trækker sig fra flere markeder, blev det oplyst i meddelelsen fra selskabet.
Det er positivt for Vestas, da det giver mere plads til den danske vindmøllekoncern, der kan og bør vinde ordrer på landvind i fremtiden, vurderer aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, over for MarketWire.
AMERIKANSK ANBEFALING TIL BAVARIAN
Vaccineselskabet Bavarian Nordic har fået en positiv anbefaling fra den rådgivende vaccinekomite under amerikanske Centers for Disease Control and Prevention af rutinemæssig brug af Bavarians Jynneos-vaccine mod mpox hos voksne i risiko for smitte.
Men sideløbende har den amerikanske storbank Citigroup sænket kursmålet for Bavarians aktie til 320 kr. fra tidligere 407 kr., om end anbefalingen stadig lyder på "køb".
Aktien steg 2,5 pct. til 129,80 kr.
ISS-aktien lukkede med et plus på 2,4 pct. til 98,28 kr. også med fremme i C25-feltet, hvor aktien ifølge Martin Munk får hjælp af et bedre end ventet regnskab fra den franske konkurrent Sodexo.
I Europa lå sundhedssektoren næstnederst og den samme tendens kunne anes herhjemme, hvor Novo Nordisk tabte 2,3 pct. til 676,50 kr.
Uden selskabsnyt sluttede Pandora i bunden af C25-indekset efter et tab på 2,5 pct. i 793 kr.
.\\˙ MarketWire
Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her