22. jun. 2023 kl. 17:00
174 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Torsdagens obligationer: Centralbanker satte dagsordenen ...

Det danske obligationsmarked fulgte rentestigninger på de fleste andre markeder i Europa torsdag, hvor centralbankerne i Norge, Schweiz, Tyrkiet og England alle hævede deres ledende rentesatser som modsvar til den fortsat alt for høje inflation.

Dagen blev ellers indledt med må rentefald til 2,72 pct. for den tiårige danske statsobligation, men i takt med renteannonceringerne fra centralbankerne kravlede renten på papiret op for at slutte i 2,80 pct., hvilket var 6 basispoint over niveauet onsdag.

I England blev renten hævet for 13. møde i træk, og med løftet på 50 basispoint til 5,0 pct. er den ledende rente i landet nu oppe i det højeste niveau siden 2008.

Selv om nogle havde ventet en renteforhøjelse på kun det halve, så havde uventet høje britiske inflationstal onsdag givet et hint om, at stramningen kunne blive på det dobbelte.

Også den norske centralbank hævede sin styrerente med 50 basispoint til 3,75 pct. mod ventet 25 basispoint af økonomerne. Det er tiende rentemøde i træk, at Norges Bank hæver renten.

Imens hævede kollegaerne i den schweiziske nationalbank, SNB, som ventet sin ledende rente med 25 basispoint til 1,75 pct. Dagens største renteforhøjelse stod tyrkerne for. Her blev den nemlig løftet hele 650 basispoint til 15,0 pct., mens der var ventet en endnu større stramning til 20 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her