14. nov. 2024 kl. 17:02
85 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Torsdagens obligationer: Indledende rentefald gik i sig selv

En stigning på 3 basispoint i den indledende obligationshandel torsdag blev hen over handelsdagen vendt til et tilsvarende fald.

Ved børslukketid lå renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation i 2,06 pct., som er 5 basispoint lavere end slutniveauet onsdag eftermiddag.

I formiddagstimerne kom friske data for udviklingen i industriproduktion i eurozonen, og de skuffede svært i september med et fald på 2,0 pct. fra måneden før. Forventningen blandt økonomerne var ifølge Bloomberg News et fald i produktionen på 1,4 pct. på månedsbasis.

Ydermere er allerede offentliggjorte data for måneden før revideret i nedadgående retning, så stigningen i august nu beregnes til 1,5 pct. på månedsbasis mod tidligere 1,8 pct.

Prisudviklingen i USA igen torsdag til at stjæle en del opmærksomhed. Producentpriserne steg i 2,4 pct. oktober mod ventede 2,3 pct.

Senere torsdag retter opmærksomheden sig mod talen fra chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell. Han taler i Dallas og som altid lytter handlerne efter mulige fingerpeg om udsigterne for økonomien og for pengepolitikken.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her