25. jan. 2024 kl. 17:00
406 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Torsdagens obligationer: Markant rentefald efter rentemød...

Rentemødet i Den Europæiske Centralbank, ECB, torsdag eftermiddag blev dagens afgørende makrobegivenhed, som drejede udviklingen i renten på den tiårige danske statsobligation fra et spinkelt plus til et mere markant fald.

Ved dansk børslukketid lå renten på den toneangivende obligation i 2,44 pct., som var 6 basispoint lavere end lukkeniveauet onsdag, men 8 basispoint lavere end niveauet før pressemødet efter rentemødet.

ECB besluttede helt som ventet at fastholde sin toneangivende rente, indskudsrenten, på 4,00 pct. Og på det efterfølgende pressemøde bekræftede topchefen i banken, Christine Lagarde, muligheden for en europæiske rentesænkning til sommer.

Derudover oplyste hun, at stigningen i inflationen i eurozonen i december var mindre end ventet, og at inflationen forventes at aftage igen 2024.

Ud over rente- og pressemødet kunne handlerne torsdag lade sig inspirere af formiddagen tal for den tyske tillidsindikator IFO, som udviklede sig dårligere end ventet i januar med et fald til 85,2 fra 86,3 måneden før. Markedskonsensus var et indeks på 86,6 ifølge Bloomberg News.

Og torsdag eftermiddag kom en række amerikanske nøgletal som blandt andet viste, at væksten i den amerikanske økonomi i december var større end ventet. Men omvendt var stigningen i antallet af nytilmeldte ledige i sidste uge også større end økonomernes estimater ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her