02. nov. 2023 kl. 17:19
285 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Torsdagens obligationer: Mindre rentefald fordoblet

Begrænsede udsving prægede torsdagens danske obligationshandel, efter at renten på den toneangivende danske tiårige statsobligation var åbnet 2 basispoint lavere i 3,02 pct.

Hen over dagen blev rentefaldet fordoblet, og ved børslukketid lå renten i 3,00 pct.

Dermed holdt det danske obligationsmarked fast i den positive stemning, som rentemødet i den amerikanske centralbank og forventninger til udbuddet af nye amerikanske statsobligationer allerede onsdag aften dansk tid gav anledning til.

Onsdag aften annoncerede finansministeriet i USA et behov for yderligere lån i form af udstedelse af nye statsobligationer, der ikke er så stort som frygtet og dermed ikke ventes at presse obligationskurserne så meget som frygtet.

Siden oplyste den amerikanske centralbank, at den fastholdt styringsrenten og noterede, at de seneste måneders stigning i markedsrenterne lægger en dæmper på økonomien.

Reaktionen var et fald i renten på den på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation på 20 basispoint til 4,74 pct., som også var niveauet på obligationsmarkedet i Tokyo torsdag morgen. Det var 5 point under renten, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Fredagens store makroøkonomiske begivenhed bliver den officielle amerikanske jobrapport.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her