14. sep. 2023 kl. 17:01
234 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Torsdagens obligationer: Renten faldt efter indikationer ...

Renten på den tiårige danske statsobligation faldt torsdag tilbage til trods for endnu et renteløft fra Den Europæiske Centralbank. Det blev dog indikeret, at det kan være det sidste for nu, og det reagerede markederne på.

Den toneangivende tiårige danske rente endte med et fald på 5 basispoint til 2,88 pct.

Dagens helt store begivenhed var rentemelding fra Den Europæiske Centralbank, ECB, der løftede renten med 25 basispoint til 4 pct. - det højeste niveau nogensinde.

Centralbankchef Christine Lagarde indikerede dog, at det nuværende niveau kan være tilstrækkeligt til at holde inflationen nede.

- På grundlag af dets nuværende vurdering finder Styrelsesrådet, at ECB´s officielle renter nu ligger på et niveau, der - hvis det fastholdes i tilstrækkelig lang tid - vil yde et væsentligt bidrag til at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til målet, sagde hun på det efterfølgende pressemøde.

Torsdagen bød også på en række nøgletal fra USA, der pegede på en fortsat varm inflation.

Producentpriserne i USA steg med 1,6 pct. i august på årsbasis, hvor økonomerne adspurgt af Bloomberg havde ventet en stigning på 1,3 pct.

På månedsbasis var der tale om en stigning på 0,7 pct. mod en ventet stigning på 0,4 pct. ifølge økonomerne.

Derudover viste detailsalget sig fortsat stærkt i august og steg med 0,6 pct. på månedsbasis mod en ventet stigning på 0,1 pct.





.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her