30. okt. 2025 kl. 17:12
100 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Torsdagens obligationer: Renten steg en smule oven på ren...

Rentepilen pegede en smule op på det danske obligationsmarked torsdag, hvor Den Europæiske Centralbank, ECB, levede op til forventningerne og fastholdt renten.

Investorerne havde imidlertid allerede inden rentemødet, sendt renterne en smule i vejret, da de fulgte i hælene på rentestigninger i USA oven på onsdagens rentemøde.

Her blev den toneangivende rente som ventet sænket med 25 basispoint til 3,75-4,00 pct. Men meldingerne fra den amerikanske centralbank om fremtidige rentenedsættelser var mere vage end forudset.

- På den efterfølgende pressekonference var Powell (centralbankchefen, red) usikker på, om der kommer en rentenedsættelse på rentemødet i december. Den var ellers også næsten fuldt ud indpriset før mødet, men investorerne blev derfor også usikre, fremhæver Kim Fæster, chefanalytiker i Jyske Bank, om mødet.

Den toneangivende tiårige danske rente sluttede torsdag med en afmålt stigning på 1 basispoint 2,51 pct.

Fra ECB kom umiddelbart ingen overraskelser. Banken fastholdt helt som ventet renten, og der er formentlig udsigt til en uændret ECB-rente, så langt øjet rækker, vurderer Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, med henvisning til, at inflationen formentlig aftager til under 2 pct. i 2026.

- På den baggrund forventer vi, at ECB ikke har flere rentenedsættelser i posen, og at den ledende rente vil blive fastholdt på 2,0 pct. igennem resten af 2025 og et godt stykke ind i 2026. Risikoen for yderligere rentenedsættelser er begrænset, men kan opstå, hvis væksten skuffer markant, eller inflationen aftager hurtigere end ventet, vurderer Tore Stramer.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her