03. okt. 2024 kl. 17:00
129 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Torsdagens obligationer: Renten steg trods håb om lempels...

Små rentestigninger prægede det danske obligationsmarked torsdag, hvor renten dog stadig sluttede ganske tæt på det laveste niveau i mere end to år.

Det toårige lavpunkt blev da også nået så sent som i tirsdags, hvor renten en overgang var nede i 1,91 pct., men lukkede i 1,94 pct.

Onsdag steg den toneangivende tiårige danske rente med 3 basispoint til 2,04 pct.

Formiddagens europæiske nøgletal ændrede umiddelbart ikke på markedets forventninger om, at centralbankerne vil fortsætte med at lempe pengepolitikken hen ad vejen.

SAXO BANK SPÅR RENTENEDSÆTTELSE TIL OKTOBER

Blandt andet kom der torsdag kommet nyt om de europæiske indkøbschefers aktivitetsindeks, PMI, for servicesektoren. Indekset landede på 51,4 i september mod ventet 50,5 blandt økonomer ifølge Bloomberg.

Også den samlede PMI - medregnet den udfordrede fremstillingsindustri - var en del bedre end ventet, men endte ikke desto mindre stadig under det neutrale niveau på 50, der markerer skillelinjen for, om erhvervslivet har positiv eller negativ vækst.

- De samlede PMI’er er ude for de store europæiske lande, og selvom de kommer ud nogenlunde som ventet, viser alle lande på nær Spanien svaghedstegn, og det bør ECB kvittere for med endnu en rentesænkning i oktober, vurderer Oskar Bernhardtsen, investeringsstrateg i Saxo Bank.

I USA overraskede en tilsvarende måling for servicesektoren ved navn ISM torsdag eftermiddag ved 16-tiden og viste markant vækst og store prisstigninger i sektoren. På rentemarkedet steg renterne umiddelbart efter nøgletallet, men faldt hurtigt til ro igen.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her