04. jul. 2024 kl. 17:01
125 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fri...

Bevægelserne var torsdag marginale grænsende til ikke-eksisterende i det danske obligationsmarked, som savnede inspiration fra handlen med den amerikanske t-bond, som lå stille, mens amerikanerne holdt fri for at fejre uafhængighedsdagen.

Torsdag ved danske børslukketid lå renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation i 2,57 pct., som også var 1 basispoint højere end åbningsrenten torsdag morgen og 3 basispoint højere end lukkeniveauet onsdag eftermiddag.

Medvirkende til den afdæmpede aktivitet var også udsigten til offentliggørelsen fredag eftermiddag af den tungtvejende amerikanske arbejdsmarkedsrapport for juni. Rapporten imødeses i forventning om indikationer for den amerikanske centralbank Federal Reserves pengepolitiske beslutninger.

Ifølge Bloomberg News ventes rapporten at vise, at der blev skabt 190.000 nye job uden for landbruget mod 272.000 nye job måneden før.

Den væsentlige opgørelse over timelønnen ventes at vise et lille fald i stigningen på 0,3 pct. på månedsbasis mod en stigning på 0,4 pct. i maj.

Eftermiddagens referat fra junimødet i Den Europæiske Centralbank viser, at beslutningstagerne valgte et sænke renten i nervøsitet for at komme til at agere for sent, frem for at afvente et fuldstændigt billede af udviklingen i inflationen.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her