23. maj 2024 kl. 17:03
145 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Torsdagens obligationer: Stærke nøgletal løftede renterne

Uventet stærke tal for erhvervstilliden i både Europa og USA gav torsdag rentestigninger på det danske obligationsmarked.

Renten på den tiårige danske statsobligation endte torsdag i 2,61 pct., hvilket er 7 basispoint højere end onsdagens lukkeniveau.

Om formiddagen steg renterne i kølvandet af en stigning i erhvervstilliden i Tyskland. Senere blev det samlede PMI-indeks for eurozonen blev opgjort til 52,3 i maj mod 51,7 i april, hvilket var over økonomernes skønnede niveau på 52,0 ifølge Bloomberg News.

Lønstatistik for euroområdet viste desuden en lønvækst i første kvartal på 4,69 pct. mod 4,49 pct. i fjerde kvartal. Det er noget stærkere lønvækst, end ventet hos chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank.

- Det peger op for inflationen på den lidt længere bane. Høj lønvækst er en nøglebekymring for Den Europæiske Centralbank, ECB, i forhold til at få inflationen ned, og holde den nede på 2 procent, skriver han i en kommentar.

Stigningen i renterne herhjemme aftog frem mod torsdag middag - men de steg igen ud på eftermiddag efter en stribe amerikanske nøgletal, der blandt andet omfattede den største stigning i den amerikanske erhvervstillid i to år.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her