03. sep. 2025 kl. 06:06
17 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Trods rekorder: Evercore ser USA-aktier stige 20 pct. fre...

De amerikanske aktier satte i torsdags senest rekord, årets 20. af slagsen, og markedet er rekordhøjt prissat, målt i forhold omsætningen i selskaberne i S&P 500.

Derfor kan der være udsigt til et kortsigtet tilbagefald i aktierne, men udbredelsen af anvendelsen af kunstig intelligens vil på mindre end halvandet år sende aktierne yderligere godt 20 pct. op fra det nuværende niveau.

Det er vurderingen fra Evercore ISI´s chefstrateg, Julian Emanuel, skriver Yahoo Finance.

Hovedindekset i USA falder tirsdag med omtrent 1 pct. til et leje omkring 6400 indekspoint, og finanshuset regner med, at det ved udgangen af året vil sætte sig yderligere 2-3 pct. til 6250 indekspoint, hvilket dog er over bankens tidligere bud om et slutniveau på 5600 point.

Men i 2026 vil markedet igen blive trukket kraftigt i vejret til en indeksværdi for S&P 500 på hele 7750 indekspoint, hvilket er 21 pct. over tirsdagens niveau.

Hvis en AI-boble virkelig udvikler sig, ser Julian Emanuel endda det toneangivende indeks stige med over 40 pct. til 9000 point. Det ville især kunne blive til virkelighed, såfremt Federal Reserve, landets centralbank, lemper sin toneangivende rente for meget, samtidig med at inflationspresset ikke aftager.

Evercores chefstrategs nye prognoser fremgår af et notat med titlen "Twice in a Lifetime", og her sammenholdes 1990´ernes internetboom med de nuværende AI-stigninger i markedet.

Denne gang, skriver Yahoo Finance, er forskellen dog, at AI-udbredelsen sker meget hurtigere og på tværs af mange flere sektorer, hvilket skaber langt flere investeringsmuligheder.

S&P 500 er steget med cirka 9 pct. indtil nu i år. Markedet vandt også henholdsvis 23 og 24 pct. i 2024 og 2023.

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her